Komplet kværn
Når korn skal males til mel, kræver det en kværn, og kværnen er derfor lige så gammel som landbruget. I bondestenalderen, hele bronzealderen og jernalderens første ca. 700 år var det skubbekværnen, som klarede denne opgave, men omkring år 200 e.Kr. dukkede der en vigtig teknologisk nyskabelse op: (hånd)drejekværnen. Sådanne kværnsten, fremstillet af gnejs og andre almindelige danske stenarter, er fundet over hele landet og pryder mange museumshaver, ligesom de jævnligt kan ses i stengærder, hvor de er stillet til pynt ved gårdene.
Af Jens Jeppesen
Inspirationen til drejekværnen kommer fra romerriget, hvis grænse ganske vist lå ved Rhinen, men dog ikke længere væk, end at påvirkninger og handelsvarer derfra i vid udstrækning nåede hertil. De hjemligt fremstillede drejekværne blev ved overgangen til vikingetid afløst af importerede kværnsten, som enten er fremstillet af den grå vulkanske basaltlava fra Eifelbjergene ved Rhinen-Mosel eller af granatglimmerskifer fra de norske fjelde. Groft sagt tilhører vore lokalt fremstillede drejekværne altså tiden mellem år 200 og 800, og det gør dem interessante ved opsporingen af bopladser fra denne periode, som ellers ikke altid giver sig så let til kende.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jernalder (500 til 749), Germansk jernalder (375 til 749)
Udgave: Skalk 2011:4
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
Gudinden i åen
Nyt fra Jelling
Runeår
Gråbrødrenes endeligt
