Kolding-tid

I februar 1988 havde Kolding kommunale Vandværker gravet grøft til en ny vandledning umiddelbart vest og syd for Nikolaj kirke. Her var der kirkegård indtil 1806, og siden er jorden utallige gange blevet endevendt i forbindelse med ledningsarbejder, så man kunne ikke forvente de store arkæologiske overraskelser. Alligevel fik Museet på Koldinghus ved den lejlighed et fint supplement til den byhistoriske samling, som man håber at kunne udstille inden alt for længe. Ud af grøftens væg faldt nemlig en lille skiferplade, og en af vandværkets medarbejdere, som samlede den op, så, at der var indridset streger og tal på den. Da han gerne ville vide, hvad det var, gik han op på museet med den. Selv mente han, at det måtte være et solur, og det havde han fuldstændig ret i.

Af Vivi Jensen

Oprindelig har pladen været kvadratisk, men kanterne har lidt nogen overlast, og et større stykke er slået af, så at tallene fra 4 eftermiddag til 8 aften mangler (derimod er stregerne, der fra centrum har ført ud til dem, delvis i behold). Også skyggegiveren, der har været af jern, mangler, men de to huller, som den var fastgjort i, viser placeringen (Fig. 2). Tallene er de såkaldte arabertal, som i senmiddelalderen havde taget konkurrencen op med romertallene, der så let kunne skrives forkert, og som det var besværligt at regne med. Disse er dog ikke fra middelalderen, men skrevet på den måde, man brugte fra 1500-årene til omkring 1800. Det er jo en noget vid datering, men vi kan komme en anelse nærmere. Ældre end midten af 1500-årene kan soluret næppe være, da pladen, det er lavet af, efter alt at dømme er et stykke tagskifer fra Koldinghus. Det er usandsynligt, at der skulle have været materiale af netop den type i Kolding, før slottet fik skifertag i forbindelse med Christian 3.s store ombygning omkring 1550.

Udgave: Skalk 1991:2 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.