Knobskibe

Manden, der giver disse oplysninger (og endda med vedføjet illustration) er R. H. Kruse, en fortidsinteresseret privatmand, der i årene omkring 1840 foretog antikvariske rejser rundt i Jylland og optegnede sine iagttagelser. Her er han nået til Ry sogn ved Silkeborg, hvor han, som det fremgår, har besigtiget den sidste – eller i hvert fald en af de sidste – af denne egns engang så almindelige stammebåde. Måske ligger rester af den endnu tilbage et eller andet sted på bunden af Silkeborgsøerne, hvor så mange af dens slægtninge har endt deres dage. Tre af disse er i seneste tid blevet hævet – lad os med dem som baggrund se lidt nærmere på fænomenet.

Båden lavet ved udhuling af en træstamme er meget almindelig i Danmark. Ved gravning i moser og lignende fugtige steder støder man ofte på den, men sjældent under forhold, som umiddelbart tillader en datering. Formen burde, hvad dette angår, være en hjælp, men den er jo i nogen grad givet af stammen og har holdt sig relativt uforandret gennem lange tider. Så meget kan dog siges, at stammebåden har eksisteret over alle oldtidens aldre – først i meget lange udgaver, senere, hvor den i konkurrence med andre og bedre bådtyper blev reduceret til en simpel færge- og fiskerbåd, formodentlig noget afkortet. Den specielle og ret karakteristiske form, Kruse omtaler, synes først at være opstået i historisk tid. Det er den, vi her vil ofre opmærksomhed.

Netop det midtjyske søområde er et af de steder, hvor stammebåden har holdt sig længst i brug, så det er ikke tilfældigt, det var her, Kruse fik et glimt af den. Knobskibet var, fortæller han, af bøgetræ, 6 alen (3,77 meter) langt, med buede sider og »afdelt i tvende rum ved sædet, der går helt til bunden og er med den forenet«. Dette udsparede skot, der på en gang har tjent som sæde og til at stive båden af, ses på tegningen, hvor man også kan konstatere, at båden har haft tilspidsende stævne. Bundens form omtaler Kruse ikke, men vi kan sikkert gå ud fra, den har været flad, som det kendes fra andre beskrivelser og iøvrigt fra fundene.

Et andet sted, hvor stammebådene har levet længe, er den lille, nu landfaste, Hasselø ved Falster. De brugtes, sammenbundet to og to, når kreaturer skulle færges ud til sommergræsning på nærliggende holme. En af disse pramme blev i 1887 købt af Nationalmuseet; den er lidt mindre kanoagtig end båden på Kruses tegning, men har som denne tilspidsende stævne og faste sædeskillerum. Materialet er også det samme: bøg (Fig. 1).