Klyngelandsbyen

Et stort flertal af de udgravninger, der foregår i Danmark i disse år, er nødudgravninger, der sættes i værk for at redde fund fra ødelæggelse. Anledningen kan være byggemodning, vejanlæg, grusgravning eller dybdepløjning. Da de økonomiske midler ikke er ubegrænsede, prioriteres der ganske hårdt hvilke truede arkæologiske lokaliteter, der kan give et godt resultat, og hvilke, man må lade ligge. En naturlig følge er, at der kun udgraves den del af lokaliteterne, der berøres direkte af jordarbejdet. Derfor resulterer nødgravninger oftest i dele af helheder: et hjørne af en boplads, et udsnit af en gravplads eller blot affaldsgruberne uden for en landsby. Det skal dog ikke overses, at anlægsarbejder eller råstofudvindinger undertiden er så store og ligger så heldigt i landskabet, at der kommer fuldt afgrænsede fund frem, hvilket øger disses videnskabelige værdi betragteligt. Kulturhistorisk Museum i Randers har ved tilbagevendende undersøgelser gennem 28 år fremdraget et eksempel af denne art.

Af Bo Ejstrud, Claus Kjeld Jensen