Klosterkrøniken

Sådan indledes Øm klosters krønike, hvis indhold her skal refereres i korte hovedtræk; Som klosterets stifter regnedes Århusbispen Eskil, der havde skænket en grund til formålet. Til denne ankom i året 1165 en flok munke fra cistercienserklosteret Vitskøl i Himmerland, men stedet viste sig uegnet og blev opgivet til fordel for et affolket benediktinerkloster i Venge ved Skanderborg, som man fik lov at overtage. Det gik nu ikke så godt. En fornem dame, fru Margareta, med forbindelser i kongehuset havde andre planer med Venge, og det lykkedes hende ved allehånde chikanerier gennem tre år at få munkene ud. De forlod stedet og bosatte sig på Kalvø i Skanderborg sø. Heller ikke den var dog ideel, »thi overfarten var såre besværlig«, og 1272, efter fire års øliv, flyttede munkene igen, denne gang til Øm. Dette nye sted, som de havde opsporet, forekom dem overmåde velegnet, både beliggenhedsmæssigt og især, fordi de ved at grave kanaler mellem de to nærliggende søer, Mossø og Gudensø, kunne skaffe klosteret alt det vand, der var brug for. Her slog de sig ned, og her blev de boende (Fig. 1).