Klittens fortidsminder

Langt de fleste arkæologiske fund fremkommer i forbindelse med markarbejde eller større anlægsprojekter. Også vind og vejr kan dog afsløre oldtidsspor, ikke mindst i egne, hvor blæsten har frit spil. Dette er tilfældet ved Vendsyssels vestkyst, og her, ved Rubjerg Knude, hvor bølgerne gnaver hårdt i landet, kom i efteråret 1986 et antal grave til syne. Inden de skred i havet, lykkedes det under vanskelige vilkår at gennemføre en udgravning. Det var ikke første kapitel i gravpladsens historie og formodentlig heller ikke det sidste.

Af Karsten Kjer Michaelsen og Torben Nilsson

Siden 1951 har man været klar over, at der lå grave skjult i sandet tæt ved Rubjerg fyr. 1 begyndelsen af dette år fandt amatørarkæologen Christian Poder en jernøkse fra vikingetid, et stykke klæde og nogle bronzestumper, alt antagelig fra en og samme grav. På Nationalmuseet, der tidligere havde modtaget nogle få opsamlede smykker fra pladsen, førte det nye fund til, at man, som meddelt 5. maj i Aalborg Stiftstidende, »har opkastet den teori, at et vikingeskib er strandet på stedet, og at de omkomne er gravsat i klitterne«. Antagelsen er interessant, men set i lyset af de senere års mange fund, som kystnedbrydningen ved Rubjerg har medført, er den ikke videre sandsynlig; i givet fald må mere end en enkelt skibsbesætning være begravet her.