Kistegrave

Kistebegravelser fra romersk jernalder kendes i hundredvis, ja faktisk er det en af de bedst dokumenterede oldtidsgravformer, vi har, men selve kisten er kun yderst sjældent bevaret. Alt det andet – lerkar, smykker, skelet og omgivende stensætning – kan være til stede, men af træet er kun svage spor tilbage eller måske ikke engang det. Dog, undtagelser forekommer, og det var i håbet om at støde på en sådan, Holstebro Museum rykkede ud forgangne efterår. Resultatet blev magert, men sagen er trods alt så interessant, at den fortjener nærmere omtale.

Af Lis Helles Olesen

Vi skal til Vinding ti kilometer syd for Holstebro, her ligger ikke langt fra kirken en eng, som åen slynger sig igennem. I 1948 skulle en engparcel drænes. Et godt stykke nede stødte arbejderne på træ, og det var ikke frønnede rester, som man måske kunne vente, men lange velbevarede planker. Da også lerkar dukkede op, blev læreren og lokalhistorikeren Esbern Jespersen tilkaldt. Han konstaterede, at det fundne var en grav, og sammen med ægteparret Over- gaard fra Holstebro Museum foretog han en undersøgelse, der desværre på grund af omstændighederne blev hurtigere, end ønskeligt havde været. Det viste sig imidlertid, at der var endnu en grav, og Nationalmuseet, som nu var blevet alarmeret, sendte Olfert Voss til stedet. (Fig. 1, fig. 2, fig. 3, fig. 4)

Udgave: Skalk 1994:6 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.