Kirkens kryb

Den nordiske dyreornamentik, udviklet til mesterskab gennem et halvt årtusinde, overlevede ikke kristendommens indførelse, allerede i de ældste stenkirker er den afløst af romanerstilens planteslyng, hvis ranker og blade bedre end dyrekroppene harmonerede med ånden i den nye religion. En undtagelse forekommer dog, knyttet til en række sognekirker på Randersegnen, eller nærmere: til disse kirkers portaloverliggere. Portalerne er ellers regulære nok, men op af sidekarmenes søjler vokser slangeagtigt krummede vulster, der bøjer sig mod midten, hvor de bindes sammen af en kringleagtig sløjfe. Præcis det samme ornament forekommer i den sene dyrestil. Hvordan har det sneget sig ind i kirkerne? (fig. 1).

Af Jens Vellev