Kirken i koret

Mellem Danmarks to største høje i Jelling står en lille hvidkalket kirke. Den indgår i dag i det samlede monument og kan ikke overses, men den beskedne bygning har langtfra samme karakter og tiltrækningskraft som de omkringliggende høje og den for nyligt påviste kæmpepalisade (se Skalk 2009:1). Når de fornemme romanske kalkmalerier i kirkens kor (se Skalk 1972:2) daterer bygningen til 1100-årenes første årtier, er kirken da heller ikke en direkte del af Harald Blåtands kongelige anlæg fra 900-årene. Stenkirken repræsenterer efterlivet af Haralds Jelling, hvilket uden tvivl er grunden til, at den aldrig har fået samme opmærksomhed som de ældre anlæg.

Af Thomas Bertelsen

Log ind eller opret en konto for at læse denne artikel.