Kirkegavlens spor

Denne tanke havde rod i bygningens rektangulære og usædvanligt store kor, hvis grundplan og areal kunne skyldes, at det oprindelig var opført som kirkens hovedrum, skibet, hvortil der hørte et mindre – og nu forsvundet – kor mod øst. Ved en tidlig udvidelse blev det gamle skib så indrettet som kor, og et større, stadig eksisterende skib blev tilføjet mod vest. Hele stenbygningen blev altså så at sige forskudt mod vest samtidig med udvidelsen (se Skalk 2012:1).

I 2011 blev korgavlen afrenset for kalk i et vandret bælte i ca. 2 m’s højde. Under gavlens østvindue tolkedes en lodfuge i den blotlagte facade som levn af den nordlige side (vange) i en bueåbning, altså en korbue, mens forstyrrelser i skiftegangen på gavlens søndre del, ca. 1 m fra hjørnet, blev opfattet som reparation efter det nedrevne kors sydmur. Det fremkomne murværk var alene sat af frådstenskvadre og muret i en karakteristisk frådstensbaseret mørtel, der er nøje knyttet til romansk frådstensbyggeri. Derfor måtte udbedringerne være sket allerede i ældre middelalder, da det ældre kor blev nedtaget i øst og det større skib blev rejst mod vest.

Trods den begrænsede undersøgelse forekom sporene entydige. Tolkningen affødte dog et ønske om en større murafrensning foruden en udgravning øst for kirken, og dette blev muligt i sommeren 2012. Belært af den første undersøgelse, hvor det frilagte murværk syntes omhyggeligt repareret, var forventningen til, at tydelige spor ville gengive et forsvundet bygningsafsnit i facaden, lille. Snarere måtte et langt mere komplekst murværk imødeses, og denne spådom gik fuldt i opfyldelse.

I juni iværksattes den delvise afrensning af hele korgavlen, og undervejs blev dele af de kalklag og fuger, som gik tabt undervejs, registreret af konservatorer. I det frilagte frådstensmurværk var der som ventet langt fra et tydeligt omrids af et nedtaget bygningsafsnit, om end murværket i sammenligning med andre frådstenskirker ikke fremstod homogent. I Østjylland er romanske frådstenskirker talrige og har oftest en meget høj murteknisk kvalitet. Som en fornem repræsentant kan nævnes Ørridslev ved Horsens, hvor den rå frådstensmur kan ses fra kirkens loft. Murværket består her af nøje tilhuggede kvadre, hvis højde nok kan variere, men kun undtagelsesvist inden for de enkelte, snorlige skifter. Lige så sjældent er kvadrene placeret ret over hinanden, hvorved forbandtet svækkes af de såkaldte lodfuger ned gennem muren. I betragtning af, at mange frådstenskirker er blandt vore tidligste kirker, er de af meget høj håndværksmæssig standard. Også Jelling Kirke, hvor dette gælder et nyligt afrenset parti af korets sydside.