
Kildeofre
»Men de ofrede deres økser. I offermysterierne er der noget for vor »naturlige« tankegang meningsløst. Øksen er ofret, den er revet ud af vore hænder, nu forstår vi den vitterlig ikke«. – Ordene her stammer fra den oldtidsinteresserede forfatter Martin A. Hansens novelle »Øksen« fra 1945. Her sidder fortælleren ved en mose og reflekterer over en flintøkse, der engang er fundet på stedet. Martin A. Hansens ord rammer ganske godt den fornemmelse, som mange mennesker kan have over for den store gruppe af arkæologiske fund, vi i dag forstår som ofre.
Af Uffe Rasmussen

Vi kan umiddelbart forholde os til f.eks. høstredskaber, jagtvåben, hustomter og begravelser, fordi de ret let kan forbindes med for os genkendelige handlinger og fænomener. Men de begivenheder, som offerfundene er udtryk for, har vi sværere ved at genkende. De afspejler sider af en forestillingsverden, der synes at være gået tabt.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Bondestenalder (3900 til 1701), Jættestuetid (3300 til 2851)
Udgave: Skalk 2004:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





