Kildens kraft

Blandt de troens vildskud, som reformatorerne af 1536 så det som deres opgave at luge bort, var kildedyrkelsen, men det mislykkedes totalt; forestillingen om kildevandets undergørende kraft var gammel og indgroet, og hvad skulle menigmand ellers gøre ved sine gebrækkeligheder, når åreladning, og hvad man ellers havde af universalmidler, forblev virkningsløse. Det helgennavn, som i middelalderen havde gjort mange af kilderne respektable, blev ofte hængende, ja kan være bevaret til vor tid. Naturligvis gik der forretning i overtroen: ved de største af valfartsstederne afholdtes kildemarkeder omkring de datoer, hvor vandet antoges at have størst kraft. Det gælder således kilden ved Frørup syd for Nyborg, den kendteste af de fynske helligkilder og den, som her skal omtales.

Af Harald Andersen