
Kildedyrkelse ved sankthans og Vor Frue
Kilder i hele landet har tiltrukket mennesker fra førkristen tid for det rene vand, men også ud fra den opfattelse, at de besad en særlig helbredende kraft – især på visse tider af året.
Af Arkivleder Inge Christiansen, Ishøj Lokalhistoriske Arkiv og Kroppedal Museum

Ishøj Kommune er måske ikke det første sted, man tænker på i dag i forbindelse med kildedyrkelse. Men kommunen er meget vandrig, og i området ved landsbyen Torslunde, i den vestlige del af Ishøj Kommune, har der ligget mange kilder (se kort). Det gode og rigelige vand førte til, at et vandværk blev bygget i begyndelsen af 1900-tallet for at bringe frisk vand til københavnerne. Kilderne havde navne som Solhøjkilderne, Hans Han’s Kilde, Per Kre’s Kilde, Per Vævers Kilde og Sorte og Hvide Kilde, og mange gårde havde en eller flere kilder på deres jord.
I en indberetning fra 1743, fra amtmanden for Københavns Amt, nævnes, at der ”ved Thorslundemagle [Torslunde] er en Kilde, hvis Vand skal være lige så god som det bekiendte Roskilde Kildevand”, hvilket sandsynligvis henviser til vand fra en af de mere kendte kilder, nemlig Hellig Kors Kilde i Roskilde. Man har dermed kendt til kilderne i Ishøj og deres gode vand langt tilbage i tid.
Men kilderne bragte ikke blot rent vand, de var også et samlingssted, særligt i de lyse sommeraftener ved sankthans og Vor Frue Aften i 1800-tallet.
Hvad var det kilderne kunne, der tiltrak så mange mennesker, og hvad var det særlige ved sankthans og Vor Frue?
Skalk 2024:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl
