Kenotafer, en brændt fingerknogle og en romersk gravskik
Øst for byen Gram mellem Ribe og Haderslev i Sønderjylland udgravede museumsinspektør Hans Neuman fra det daværende Haderslev Amt Museum i 1937 en nedpløjet høj fra ældre romersk jernalder. Højen fik navn efter den nærliggende landsby Kastrup og skulle vise sig at være speciel på flere parametre. Under resterne af en oprindelig stendækket højfyld blev der fundet tre fundkontekster, som nok bedst kan kategoriseres som kenotafer (se faktaboks side 9). To af disse var i lerkar, mens den sidste må betegnes som en brandplet. I højens yderkant lå der desuden en reel urnebegravelse (fig. 1).
Af Mads Leen Jensen
Højen var oprindeligt bygget over det ene lerkar, (Lerkar 1), der stod centralt placeret (fig. 2). Lerkarret var dækket af en bålrest, herefter et sandlag og så en større stenbunke. På et senere tidspunkt blev der nedgravet et sekundært lerkar, (Lerkar 2), i højsiden og senere endnu en grube med en formodet beholder af organisk materiale (brandpletten, benævnt Bronze 10).
Periode: Jernalder (500 til 749), Romersk jernalder (0 til 374)
Udgave: Skalk 2019:4
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
