Kejserindens livret

Det var en æstetisk nydelse, men de forfinede sager fremstod isoleret som kunstværker. Kun dunkelt kunne man ane den reelle verden, som omgav dem i samtiden, og man måtte stort set gætte sig til måltidernes indhold. At dele af porcelænet nok har spillet en rolle som brikker i det diplomatiske spil mellem Danmark og Rusland, har vel kun stået de færreste klart.

Faktisk blev der ofte serveret gode spiser fra Slesvig eller Sønderjylland på de fine tallerkener. Vinterpaladsets taffel modtog delikatesser fra det fjerne Danmark. Det er den historie, som her skal sættes på menuen.

Det stod ikke skrevet over Katharinas vugge, at hun en dag skulle blive eneherskerinde over alle russere. Hun var født den 2. maj 1729 i forholdsvis beskedne kår som datter af fyrsten i det lille tyske fyrstendømme Anhalt-Zerbst. I 1745 ægtede hun den russiske tronfølger Peter, og dermed åbnedes store muligheder. Også ægtefællen var af ret beskeden byrd, født som hertug af Holsten-Gottorp. Men hans moder var datter af zar Peter den Store, og dette blev baggrund for valget af ham til den magtfulde post. Peter glemte aldrig, at faderen i 1720 havde måttet overgive sin del af Slesvig til den danske konge. Derfor var et opgør med Danmark hans første mål, da han i 1762 besteg zartronen. Heldigvis for Danmark kom det imidlertid til en paladsrevolution. Peter blev afsat, snart efter myrdet, og hustruen Katharina overtog tronen. Det blev indledningen til en storhedstid for det russiske rige.

Katharina var ikke belastet af samme nedarvede had til Danmark som ægtemanden, og der blev hurtigt indledt forhandlinger. I 1773 mundede de ud i en aftale, hvorefter hun på sin søn Pauls vegne anerkendte Danmarks lovlige besiddelse af Slesvig og overlod de gottorpske dele af Holsten til den danske konge. Disse aftaler betød for Danmark løsningen på det alvorligste udenrigspolitiske problem i hele 1700-tallet.

De vigtige forhandlinger strakte sig over årene 1762-73 og blev for en stor del ført af den holstenske embedsmand Caspar von Saldem. Han indtog en mærkelig dobbeltrolle. I 1761 var han rejst til Petersborg og havde fået en fremskudt post ved zarhoffet. Samtidig knyttede han med hjælp fra sin gode ven, købmand Fr. W. Otte i Ekernførde, kontakt til den danske udenrigstjeneste. I de følgende år optrådte von Saldern som agent for begge parter – både Danmark og Rusland. Med smidighed – og godt hjulpet af kontante erkendtligheder – blev der banet vej henimod den endelige af tale, så Danmark fik sikret freden både mod syd og øst.

Mange midler blev taget i anvendelse for at skabe den rette stemning hos den mægtige zarina og blandt hendes omgivelser. De omtalte erkendtligheder, guldtobaksdåser og andre kostbarheder, var vigtige. Bestikkelser til zarhoffet var gennem årtier en af de største poster på det danske »udenrigsministeriums« budget. Men også mindre opmærksomheder kunne gøre et godt indtryk. Intet var bedre end at overraske med sjældne delikatesser til festtaflet ved kejserindens fødselsdag den 2. maj. Allerbedst var det at bringe østers – fra østersbankerne på Slesvigs vestkyst. (Fig. 2)