
Kedelgrave
Det sidste halve årtusinde før Kristi fødsel, den keltiske jernalder, kan overfladisk set virke noget grå; sammenlignet med såvel den foregående bronzealder som den efterfølgende romertid er fundene fattige – eller virker i hvert fald sådan. Undtagelser forekommer dog, og de er til gengæld markante. Hjortspringbåden, Gundestrupkedlen og Dej bjergvognene er de tre fornemste, men der er flere. En af dem har igen gjort sig bemærket og skal derfor omtales her.
Af Mogens Bo Henriksen

I 1877, altså for mere end 100 år siden, pløjede gårdmand Hans Rasmussen sin mark ved Langå på Sydøstfyn og ramte derved en stor flad sten. Han fik den væltet op og fandt under den et stort bronzekar med jernrand. Det var brugt som gravurne og indeholdt foruden brændte ben et meget rigt, men af ilden noget beskadiget udstyr, således en bronzespand og endnu et bronzekar, to snoede guldfingerringe, stykker af fire sværd, en eller to skjoldbuler, en lansespids og skår af tre lerkar. Dertil nogle mere ubestemmelige genstande: dele af bronzebeslag, bolte, stænger, kramper og jernbånd. (Fig. 1, fig. 2)
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jernalder (500 til 749), Førromersk jernalder (500 til 1)
Udgave: Skalk 1994:2
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





