Kaskelottens tand
At Danmarks nordlige og nordøstlige egne har hævet sig siden stenalderen, er ikke nogen nyhed. Gamle kystlinier og lavvandede fjorde og havområder kan derfor i dag fremstå som inddæmmede eller ligge noget over havets overflade. Således også Nordøstfyn, hvor betydelige arealer af hævet og inddæmmet havbund nu er vidtstrakte marker. Ved pløjning af et sådant område nær godset Scheelenborg på halvøen Hindsholm fremkom der flere sjældne oldtidsfund, blandt andet en harpun, fremstillet af krondyrtak, fra slutningen af jægerstenalderen – Ertebøl lekulturens tid (ca 5400-3900 f.Kr.).
Af Søren H. Andersen
Særlig opmærksomhed vakte imidlertid en stor, dråbeformet genstand, krummet i længderetningen. Det drejede sig øjensynligt om en tand, som måler 16,3 cm i længden og 5,4 cm i bredden; vægten er ca 320 gram. Midt på hver side er der en grubeformet fordybning, ca 1,5 cm i diameter og vel halvt så dyb. De to “huller”, som tydeligvis er lavet af menneskehånd, er placeret lige over for hinanden og skal antagelig forstås som spor efter et ikke fuldført forsøg på at gennembore stykket. Bevaringstilstanden er meget fin; opholdet i jorden har alene medført en brun farve.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jægerstenalder (13000 til 3901), Yngre jægerstenalder (9000 til 3901)
Udgave: Skalk 2000:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
Seler og slæb
Madens alder
Genbrugte kirker
Kronik: Pramfart
