Kartografen

Først fra senmiddelalderen har vi egentlige Danmarkskort, men deres gengivelse af de enkelte landsdeles form lader naturligvis meget tilbage at ønske. Nu var begyndelsen imidlertid gjort, og nye kort fulgte slag i slag; de var af vekslende kvalitet, men en vis lighed med det land, vi kender, begynder dog så småt at vise sig. I den lange række af kortlæggere rager enkelte op, en af dem, Jens Sørensen, har tidligere været omtalt her i bladet (1998:6). Flan virkede i 1600-årenes sidste fjerdedel, og det omrids af landet, han med primitive måleinstrumenter nåede frem til, er bemærkelsesværdigt rigtigt. Desværre er der ikke så meget inden for omridset, kortene var nemlig beregnet for søfarende. Fler kommer en forgænger, Johannes Mejer, til hjælp. Hans opmålinger er ikke helt så præcise som Sørensens, til gengæld er de talrige kortblade, han tegnede forskellige steder i landet, fyldt med detaljer, der gør dem til guldgruber for forskere af forskellig art.

Af Redaktionen

Log ind eller opret en konto for at læse denne artikel.

Udgave: Skalk 2002:6 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.