
Kartografen
Først fra senmiddelalderen har vi egentlige Danmarkskort, men deres gengivelse af de enkelte landsdeles form lader naturligvis meget tilbage at ønske. Nu var begyndelsen imidlertid gjort, og nye kort fulgte slag i slag; de var af vekslende kvalitet, men en vis lighed med det land, vi kender, begynder dog så småt at vise sig. I den lange række af kortlæggere rager enkelte op, en af dem, Jens Sørensen, har tidligere været omtalt her i bladet (1998:6). Flan virkede i 1600-årenes sidste fjerdedel, og det omrids af landet, han med primitive måleinstrumenter nåede frem til, er bemærkelsesværdigt rigtigt. Desværre er der ikke så meget inden for omridset, kortene var nemlig beregnet for søfarende. Fler kommer en forgænger, Johannes Mejer, til hjælp. Hans opmålinger er ikke helt så præcise som Sørensens, til gengæld er de talrige kortblade, han tegnede forskellige steder i landet, fyldt med detaljer, der gør dem til guldgruber for forskere af forskellig art.
Af Redaktionen
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

Johannes Mejer var født vistnok 1608 i Husum syd for den nuværende grænse. Han kom i en ung alder til København, hvor han blandt andet studerede matematik, men vendte hurtigt tilbage til fødebyen. Her begyndte han at tegne sine kort – først i egnen omkring Husum, men senere videre ud; arbejdet tog fart, og det endte med, at han i løbet af en halv snes år med støtte fra kongen og den gottorpske hertug fik kortlagt hele Slesvig-Holsten. Kortene er i stor målestok med mange detaljer: veje, vandløb, landsbyer, gårde og huse. Et storværk, som det i samarbejde med en velhavende Husum-borger lykkedes ham at få bragt på tryk.
Udgave: Skalk 2002:6 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
