
Karriere i svøb
Aalborg-købmanden Christen Brandt må have vidst, at det lakkede mod enden, da han på sit sygeleje testamenterede 100 rigsdaler til fattiglemmerne i Aalborgs fattighus. Vi ved ikke, hvad den unge mand fejlede, men 19. december 1641 blev han begravet i Budolfi Kirke, blot 23 år gammel. I 1600-årenes skifteprotokoller møder vi ofte købmænd på højdepunktet af eller i slutningen af deres handelsmæssige karriere. Fordi Christen Brandt døde så ung, har vi for én gangs skyld muligheden for at gå den anden vej og se nærmere på en ung mand, der stod for at tage fat på sin løbebane.
Af Jakob Ørnbjerg

Den vigtigste kilde til belysning af den afdøde købmands virke er den skifteprotokol, hvor Christens formue og ejendele, kreditorer og debitorer blev indskrevet i vinteren 1642. Heraf fremgår det tydeligt, at hans handelsvirksomhed koncentrerede sig om en krambod, hvor det især var klæde og tekstiler i blå, brune, grønne, røde, sorte og stålgrå farver og nuancer, der lå på hylderne. Disse klædepartier var hjemkøbt fra England, Holland og Tyskland. Var det lærred, kunderne efterspurgte, gik de heller ikke forgæves. Kramboden havde både almindeligt lærred, hørgarnslærred og tysk lærred på lager. Men Christen Brandt var også leveringsdygtig i andre varer. Han langede også støvler, kamme, knapper, knappenåle, halmreb, buksehægter og riskoste over disken. I afdelingen for grovvarer finder man desuden en tønde lüneburgersalt, stangjern, hamp og hør, hvortil kom 10½ tønde tjære. Lidt uden for de nævnte varegrupper var 7 pund kardemomme, som blev dyrket i Indien og det sydøstlige Asien.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Renæssance (1536 til 1659)
Udgave: Skalk 2009:5
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

En sand perle

Kronik: Johannes i Jelling

Kronik: Vov!

Gamle klude

