
Kaptajn, købmand og helligmand
I 1659 lå skibet de Melckmeyt (Malkepigen) fra Amsterdam for anker ved øen Flatey på Breiðafjörður i Vestisland. Skibet og besætningen var kærkomne gæster i Island. Det Kongelige Islandske Handelskompagni, håndhæverne af det danske handelsmonopol på Island, havde gennem lang tid forsømt islændingene. Svenskekrigen rasede, og Stormen på København 11. februar 1659 havde lammet den danske Islandshandel.
Af Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson

I løbet af 1650’erne havde islændingene gentagne gange klaget til deres konge i København over de svigtende skibsbesøg. Man kunne ikke komme af med den fisk, der blev fanget, og de nødvendige forsyninger, f.eks. salt til saltningen af fisken, udeblev. Til trods for det danske monopol på Islandshandelen siden 1602 var hollænderne ligesom før i tiden islændingenes venner i nøden – måske fordi det også gavnede dem selv. De drev ulovlig handel, når de kunne komme til det, og til tider købte de sig rettigheder til dele af den givtige handel og fangstaktivitet i Nordatlanten. I 1650’erne var anløbene af de hollandske handelsskibe hyppigere end nogen sinde før.
Blandt de nederlandske købmænd med aktiviteter på og ved Island i 1659 var Jonas Jensen Trellund, eller Trellont som han blev kaldt i Nederlandene. Jonas var dansker, født i Ribe i 1631, og i hans slægt var der både lærde og købmænd, hvoraf flere havde forbindelser til Nederlandene.
Jonas Trellund var en lykkens pamfilius, i hvert fald til tider. Som ganske ung havde han sejlet til Amsterdam. Her blev han gift ung ind i den velhavende købmandsfamilie Pelt. De var protestanter, som stammede fra Antwerpen, hvorfra stamfaderen, Abraham Pelt, flygtede og bosatte sig i Hamburg og senere i Amsterdam. Familien Pelt drev handel i Spanien, foruden de Kanariske Øer, Portugal og Frankrig, og drev et af de første sukkerraffinaderier i Amsterdam. Blandt mange andre aktiviteter drev de også en fabrik, der fremstillede corduanlæder, dvs. blankt læder af gede- eller hestehuder, som havde sit navn fra byen Cordoba i Spanien. Jonas Trellund blev i 1654 gift med Sara Giessenbier, datter af Catharina Pelt, som var datter af Abraham Pelt. Andre af Trellunds slægtninge i Ribe var blevet gift ind i andre grene af Pelt-familien.
Den hovedrige Pelt-familie finansierede Jonas Trellunds handelseventyr på Island, blandt andet hans rognhandel og fiskeri, som til gengæld gav et rigeligt afkast. Hans svigermor og dennes bror, silkehandler Paulus Pelt, lånte Trellund penge til de syv skibe, som årligt besejlede Island og forsynede dele af øen med fornødenheder. Trellunds danske baggrund hjalp ham også til at skaffe hollænderne handelsmuligheder i det monopolramte Island.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 2013:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Romersk ugle

Degradring

Fra tømrerkisten

Skaftglatter

