Kapitelsalen

Øm Kloster ved Mossø er i dag en ruin, men selv i denne medtagne tilstand fornemmer man den orden og organisation, som herskede blandt munkene, der engang beboede det. Cistercienserordenen, som de tilhørte, blev grundlagt i Frankrig år 1098 med strenge regler, som også rakte til arkitektur og byggeskik. Alle ordenens mandsklostre var i princippet indrettet ens: fire-fløjede anlæg med kirken mod nord og rummene i samme rækkefølge. Østfløjen, som normalt var hovedbygningen, havde således længst mod nord sakristiet i direkte forbindelse med kirken, derefter fulgte biblioteket og derefter igen kapitelsalen, klostrets rådslagningsrum, der ofte var af stor arkitektonisk skønhed. Her holdt munkekonventet det daglige kapitelmøde. Benævnelserne kapitelsal og kapitelmøde skyldes, at man havde for skik ved hvert mødes begyndelse at oplæse et kapitel af den hellige Benedikts munkeregel; den skal ifølge traditionen være skrevet år 535 i klostret Monte Cassino nær Rom og har 73 korte kapitler, altså til 73 dages oplæsning, hvorefter man begynder forfra.

Af H. N. Garner

Efter morgenmessen i kirken gik brødrene i procession til kapitelsalen. Her var der siddepladser i form af en murbænk rummet rundt, men til abbeden var indrettet et særligt højsæde, hvorfra han ledede mødet. Efter fælles bøn fulgte den nævnte kapiteloplæsning, og på bestemte festdage holdt abbeden eller en betroet munk en prædiken, hvortil også novicer og lægbrødre, der ellers ikke måtte betræde kapitelsalen, havde adgang. Når prædikenen var forbi, udvandrede disse, og abbeden udtalte derefter ordene: Loquamur de Ordine nostro (Lad os tale om vor ordens sager). Fra det øjeblik var alle bundet af bestemmelsen om, at intet, der behandledes i kapitlet, måtte komme til omverdenens kundskab. (Fig. 1, fig. 2)

Udgave: Skalk 1996:1 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.