Kanetur

Klimaet har ændret sig, strenge vintre er blevet sjældne, noget ældre mennesker husker fra deres barndom. Når sneen lagde sin hvide dyne over landskabet, kaldte sognets snefoged mandskab sammen. Der blev skovlet og kastet sne, til vejene var ryddet. Hestene kom til smeden og fik broddet skoene, så de kunne stå bedre fast, og kanerne blev taget frem; nogle blev hentet ned fra hanebånd, andre fra kroge og gemmer i lo og lade. De almindelige kaner var uden dikkedarer og kunne bruges til såvel arbejdskørsel som persontransport, men på herregårde og lignende steder havde man særlige herskabskaner: små fine personkøretøjer, oliemalede og undertiden med udskårne dekorationer. De fandtes i forskellige udgaver med ét eller to sæder, begge med plads til kusken bagpå. Kanefart er en af de eleganteste og mest romantiske former for transport. Man husker Blichers uforlignelige beskrivelse af en sådan køretur i »En landsbydegns dagbog«.

Af Ole Mortensøn