
Kampen for gravhøjene
I 1859 var der bud efter et af vore mest imponerende oldtidsminder: runddyssen Poskjær Stenhus på Mols. Ejeren havde nemlig bestemt, at stenene skulle omsættes i klingende mønt, og i den anledning var nogle stenhuggere tilkaldt fra Århus. Pastor Tilemann fra Knebel prøvede forgæves at få standset ødelæggelsen, for Stenhuset nød allerede dengang en vis anseelse. Med sit store kammer og de 23 mere end mandshøje randsten lod det sig ikke overse, uanset hvilke følelser man i øvrigt nærede for det.
Af Palle Eriksen

Men stenhuggerne tog sig ikke af præsten. 1 sin fortvivlelse opsøgte han sognefoged Thuelsen i Agri, og denne fulgte, selv om dyssen ikke hørte under hans distrikt, med pastoren tilbage til gerningsstedet. Da de ankom og så stenhuggerne gøre deres forberedelser, gik situationens alvor op for Thuelsen, og helt uden beføjelser af nogen art sagde han de ord, som siden blev husket af mange på egnen: »A forbyr et i kongens og lovens navn«. Det virkede, arbejdet blev indstillet, og efter forhandling med ejeren blev dyssen fredet mod en godtgørelse på 100 rigsdaler.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 1987:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Tordenskiolds kårde

Terningerne er kastet

Skalks riddere

Jættestuekar

