Kammergrav

Bjerringhøj i Mammen sogn øst for Viborg var endnu forholdsvis intakt, da dens ejer i 1868 fik brug for jorden til opfyldning andetsteds og under sløjfningen stødte på det træbyggede kammer. Det blev ilde medtaget, men lykkeligvis nåede rygtet om fundet frem til en oldsagsinteresseret mand, adjunkt Arthur Feddersen i Viborg, som opsøgte stedet og en uges tid senere sammen med en anden fremragende amatør, arkitekten Frederik Uldall, foretog en eftergravning. Om resultatet af denne og de rige fund kan der læses i Årbøger for nordisk Oldkyndighed, årgang 1869.

Højen har været af middelstørrelse, og graven lå midt under den, dog ikke, som man skulle vente, på markfladen, men dybt nedgravet i undergrunden. Kammeret, der var bygget som et hus omkring lodret nedrammede stolper, havde bræddegulv og et trædække, hvor alle revner og sprækker var omhyggeligt tætnet med uldtotter. Det var godt tre meter langt, omkring to bredt og under en halv meter højt, altså yderst lavloftet, men det skulle jo også bruges af en liggende person. Af denne havde de ivrige findere kun levnet nogle få knogler, men sammenpressede kager af dun fra puder, endnu med aftryk af kroppen, viser, at han har hvilet blødt. Han? Ja gravgodset godtgør med al tydelighed, at der er tale om en mand. I det, som må antages at være fodenden, / har ligget to jernøkser, den ene i ret simpel, den anden det afbildede pragtstykke med slyngede ornamenter (et dragedyr af lighed med Jellingstenens) i sølvindlægning og nakkestriber af guld. Meget af udstyret må man i øvrigt gætte sig til ud fra sørgelige rester. Nogle jernstumper er vel fra våben, mens læderstykker kan have hørt til bælte eller gehæng. Beslag af forskellig art, undertiden sømmet på træ, giver anledning til overvejelser, men fortæller i hvert fald med deres sølvindlægninger og ornamenter om stor rigdom. En dynge hasselnødder må opfattes som lidt mundgodt, men ellers var fortæringen anbragt oven på graven, hvor dog kun beholderne stod tilbage: en stor bronzekedel og to træbøtter med staver af eg. Et par træskiver, spisebrikker vel, hørte med til opdækningen. (Fig. 2)