Kammageren

Vikingetidens byer var få og størrelsen ikke imponerende, men Ribe hørte til de betydeligste i datidens Danmark. Hvor det ældste Ribe lå, var længe en gåde, men den blev da omsider løst, og læserne har allerede haft lejlighed til at stifte bekendtskab med nogle af resultaterne fra den arkæologiske virksomhed i byens fugtige undergrund (se Skalk 1974:2). Overalt, hvor der blev gravet, stødte man på kammagerens karakteristiske spor, og det er et træk, denne lokalitet har fælles med andre af tidens byer og markedspladser, som vi kender gennem udgravninger.

Materialet var hjortetak; i alt blev der fundet omkring 3000 stykker af dette stof: råvarer, halvfabrikata og affald. Kronhjortens horn kunne bruges til fremstilling af mange ting, således knivskafter og spillebrikker, som er fundet i hel- og halvfærdige eksemplarer, men kammene udgør langt hovedparten. En vikingekam var sammensat af flere stykker, som alle blev skåret ud af takkens ydre, faste del – den indre, svampede var ikke anvendelig. Et antal planslebne tandplader blev lagt mellem to langsgående skinner og samlet med jern- eller bronzenitter. De øvre, udragende dele blev derefter skåret væk og tænderne savet ud. Skinnerne, der fungerede som håndtag, var ofte smukt ornamenterede. Af alle disse enkeltdele er der i Ribe fundet talrige stumper og stykker, men dertil kommer afsavede takspidser, bortskårne svampede dele, »rosenkranse« og litervis af spåner.

Rosenkransene fortæller, at man fortrinsvis anvendte hjortenes fældede takker til produktionen, det vil sige, at man skaffede materialet ved systematisk indsamling i de områder, hvor dyrene færdedes i fældningstiden (Fig. 1, Fig. 2, Fig. 3). Hver mellemstor tak rakte til tre-fire kamme, men af det tiloversblevne har yderligere kunnet fremstilles en del spillebrikker, skafter og andet lignende. Ved at tælle de kasserede rosenkranse får man tallet på takker, som er medgået, og kan derudfra nogenlunde beregne antallet af fremstillede kamme: ca 300 – og her må man huske, at de udgravninger, som endnu er foretaget, kun omfatter en ringe del af den oprindelige by. Den største affaldskoncentration, som blev påvist, må efter antallet af rosenkranse repræsentere ca 30 kamme, åbenbart en samlet produktion. Hvor lang tids arbejde ligger der mon bag den?