Kalmus
Den ældgamle kulturplante kalmus (Acorus calamus) stammer fra det sydøstlige Asien, hvor den vokser i sumpe. Under mongolernes fremstormen blev arten spredt mod vest. Mongolerne mente, at vandet i et vandhul blev renset, hvis man smed stumper af plantens jordstængler i vandet. Kalmus er altså en rigtig trolddomsplante. I slutningen af 1200-årene nåede de beredne krigere Estland, hvorfra riddere og munke siges at have indført planten til Danmark. En tidlig dansk kilde, som nævner kalmus, er en magisk præget lægebog fra 1400-årene med tilknytning til Skt. Clara Kloster i Roskilde. På tryk er Christian Pedersens lægebog fra 1533 den første til at omtale arten.
Af Bernt Løjtnant
Kalmus er en berømt lægeplante; den omtales af antikkens og middelalderens læger. Den romerske læge Dioskurides anbefalede planten mod vattersot, nyrelidelser og hoste samt anfører, at den er med til at fremskynde menstruation. Den danske læge Henrik Harpestreng skrev allerede for 700 år siden, at kalmus er god for leversygdomme, og han anbefalede den som rygemiddel mod »gammel hoste«.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Middelalder (1050 til 1535)
Udgave: Skalk 2008:2
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
Trosbekendelse
Disse fuglenes officerer
Kirkerotte
Prægtigt ringguld
