
Kalmar – middelalderens storby
Kalmar var i middelalderen en af Nordens vigtigste byer. Byen var scene for flere møder og konflikter, hvor Danmark spillede en central rolle. Nu er en stor del af middelalderbyen blevet undersøgt arkæologisk.
Af arkæolog Magnus Stibéus

Det må have været et mægtigt syn, når man nærmede sig Kalmar i 1300-tallet. På holmen ved havnen rejste den store ringmur, med rødder tilbage til 1100-tallet sig, og ved havnen lå kogger fortøjet langs den 100 meter lange kaj. Midt i byen lå det brostensbelagte torv, omgivet af den storslåede Sankt Nicolaus Kirke, kirkegården, rådhuset samt overdådige handelsgårde. Bybebyggelsen var tæt, og der lå en imponerende samling af over 100 huse i tegl og sten langs de brostensbelagte hovedgader. I byens gader kunne man høre tysk, slaviske og nordiske sprog, men også lokale dialekter. Byen havde et dominikanerkonvent for munke og nonner. Desuden blev en bymur af betydelig længde opført, ligesom i Visby og Stockholm. Synet mindede om flere af de hansestæder, der lå rundt om Østersøen. Kalmar var en rigtig by, en multikulturel smeltedigel gennem flere hundrede år (fig. 1). I 1600-tallet kom danskerne og krigene, og Kalmar blev scene for grusomme kampe.
Periode: Middelalder (1050 til 1535)
Udgave: Skalk 2026:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Lastet med tegl

Hvis de kunne tale

Dompejagt

Den tapre skrædder

