Kæmpekar

Det første kæmpekar dukkede op ved den allerførste udgravning i 1922 af en dansk oldtidsbrandtomt, en hustomt fra ældre jernalder i Ginnerup, som ligger sydøst for Hurup i det sydlige Thy. Brandtomternes ganske særlige fascination, ud over ulykken i sig selv, ligger i, at dele af inventaret kan ligge urørt og derved give et slags øjebliksbillede af hverdagen i jernalderen.

Nationalmuseets inspektør Hans Kjær foretog denne pionerudgravning, og det nævnte kar er cirkulært med en diameter på lidt over 60 cm, mens højden efter sammenlimning af skårflagerne udgør hele 125 cm. Et imponerende kar. En halv snes år senere blev der af Gudmund Hatt fundet resterne af endnu et kæmpekar i en anden hustomt i Ginnerup-landsbyen. Dette kar var bygget sammen med husets lergulv. Begge kar fra Ginnerup havde et lille hul i karvæggen, placeret lidt over bunden. På grund af fund af forkullet havre i det først fundne eksemplar blev disse beholdere opfattet som en slags siloer eller kornbeholdere.

Omkring 1970 blev der fundet ikke mindre end tre kæmpekar i en landsby fra ældre jernalder i Nørhå, 18 km nord for Ginnerup. Kar A er cirkulært med en diameter på 57 cm og 105 cm højt. Det har bund og stod i en nedgravning i et hjørne af et hus. De to øvrige kolossale lerbeholdere (F og G) er en meter høje, firkantede og måler henholdsvis 65×65 cm og 75×90 cm. De er forsynet med kraftige lerlister ved hjørnerne og ved overgangen til den næsten vandrette overdel (se Skalk 1971:6). Kar F har på den ene side lister og rosetter, mens brede lister på kar G danner firkantede indramninger på tre sider (se Skalk 1972:5). Det er næsten som om de firkantede lerkar imiterer træbyggede beholdere. Begge kæmpekar var bygget sammen med husets lergulv. Kar G havde sandsynligvis, som karrene fra Ginnerup, et hul i væggen nederst. Kæmpekarrene stod ved endevæggen i husets beboelsesafdeling.

Karrene må være formgivet på selve fundstedet, også de kar, som har særskilt bund. Størrelsen gjorde det umuligt – eller i hvert fald meget risikabelt – at flytte rundt med dem. Det rejser spørgsmål om brændingen: Byggede man virkelig en ovn til kun denne ene lerkarbrænding, og er en ovn af denne størrelse overhovedet realistisk?