Jyske snaphaner

Ordet snaphane forbindes vel af de fleste med svenskekrigenes dansk-skånske frihedskæmpere – især med gøngehøvdingen Svend Poulsen, hvis bedrifter 1657-60 er blevet kendt gennem Carit Etlars roman. Egentlig er snaphane (snaphanelås) navnet på tændmekanismen til et af datidens håndskydevåben. Det var meget benyttet af bønder og andre bevæbnede folk, som derfor efterhånden selv blev kaldt snaphaner.

Af John T. Lauridsen

Billede

Men snaphaner var ikke blot et østdansk fænomen og en snaphane ikke altid en patriotisk frihedshelt, der vovede livet i en større sags tjeneste. Det kan belyses med et eksempel. I december 1644 opholdt den hollandske storkøbmand Selio Marselis sig i Christiania (det senere Oslo), hvor han gjorde store forretninger med statholderen Hannibal Sehested. Torstenssonkrigen var i gang, Nederlandene leverede krigsmateriel til de dansk-norske stridskræfter og modtog selv tømmer fra Norge. Hjemme i Amsterdam sad Selios bror, Gabriel Marselis, der var med i handelen og derfor havde krav på en del af udbyttet. Det normale havde været at overføre værdipapirer, men rede penge var jo også en mulighed, og den benyttede man i dette tilfælde. I Christiania lå skibet Den hvide Falk klar til afsejling; det skulle bringe tømmer til Gabriel, men hertil føjede Selio to sække med 11.600 rigsdaler i guld – en kolossal sum, mere end skib og ladning i øvrigt var værd.

Periode: Renæssance (1536 til 1659)

Udgave: Skalk 1986:6

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.