Jyllands apostel

Efter kristendommens indførelse i Danmark fik også dette land sine helgener, og blandt de første var Thøger. Om ham og hans virke i Vestervig, den thylandske landsby ved Nissum Bredning, fortæller en legende, der menes nedskrevet i 1100-årene: Han var fra Thüringen og af god familie, men han forlod forældre og fædreland for at søge nordpå, først til England, senere til Norge, hvor han blev viet til præst. »Og da den berømte kong Olav af Norge hørte om hans ry, lod han ham kalde til sig og gjorde ham til sin kapellan«. Her blev han nogen tid, »men efter den fromme konges død drog den Guds mand over til Danmark for at vande de vantros hjerter med himmelske vandstrømme. Og da han var kommet derhen, omvendte han mange til troen på Kristus. Men da han kom til Vestervig, og der endnu ikke var nogen kirke dér, rejste han selv — af ris og kviste en lille kirke til Guds ære, i hvilken han fejrede messens højtid —. Og da folket så hans hellighed, ydede det ham i tilstrækkeligt mål de timelige ting. Efter endelig at have fuldendt livsløbet lykkeligt vandrede han til Herren den 24. juni, og hans legeme blev med ære jordfæstet i den omtalte kirke«.

Af XX

Billede

Vestervig fik en ny præst, og det skete en nat, han opholdt sig i kirken, at han så »et himmelsk lys glimte i længere tid« over sin forgængers grav. Det var klart, at Thøger måtte være en mere end almindeligt hellig mand, så der blev rettet henvendelse til paven, om hans ben måtte optages. Ønsket blev imødekommet, og opgravningen fandt sted. Den følgende nat åbenbarede Thøger sig for præsten, men han haltede; man havde glemt en fodknogle i jorden, en alvorlig fejl, som naturligvis straks blev rettet. »Men da kong Svend af Danmark og biskop Alfrik havde hørt om dette under, blev de vrede, da de antog, at det var en løgn«. Bispen kom til stede i Vestervig, lod tænde et bål midt i kirken og kastede knoglerne derpå, men de sprang straks ud af ilden og anbragte sig selv på alteret. Thøgers hellighed var dermed bevist, og han blev fra da af æret som helgen. (Fig. 1)

Periode: Middelalder (1050 til 1535)

Udgave: Skalk 1995:5

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.