Jyllands apostel
Efter kristendommens indførelse i Danmark fik også dette land sine helgener, og blandt de første var Thøger. Om ham og hans virke i Vestervig, den thylandske landsby ved Nissum Bredning, fortæller en legende, der menes nedskrevet i 1100-årene: Han var fra Thüringen og af god familie, men han forlod forældre og fædreland for at søge nordpå, først til England, senere til Norge, hvor han blev viet til præst. »Og da den berømte kong Olav af Norge hørte om hans ry, lod han ham kalde til sig og gjorde ham til sin kapellan«. Her blev han nogen tid, »men efter den fromme konges død drog den Guds mand over til Danmark for at vande de vantros hjerter med himmelske vandstrømme. Og da han var kommet derhen, omvendte han mange til troen på Kristus. Men da han kom til Vestervig, og der endnu ikke var nogen kirke dér, rejste han selv — af ris og kviste en lille kirke til Guds ære, i hvilken han fejrede messens højtid —. Og da folket så hans hellighed, ydede det ham i tilstrækkeligt mål de timelige ting. Efter endelig at have fuldendt livsløbet lykkeligt vandrede han til Herren den 24. juni, og hans legeme blev med ære jordfæstet i den omtalte kirke«.
Af XX
Vestervig fik en ny præst, og det skete en nat, han opholdt sig i kirken, at han så »et himmelsk lys glimte i længere tid« over sin forgængers grav. Det var klart, at Thøger måtte være en mere end almindeligt hellig mand, så der blev rettet henvendelse til paven, om hans ben måtte optages. Ønsket blev imødekommet, og opgravningen fandt sted. Den følgende nat åbenbarede Thøger sig for præsten, men han haltede; man havde glemt en fodknogle i jorden, en alvorlig fejl, som naturligvis straks blev rettet. »Men da kong Svend af Danmark og biskop Alfrik havde hørt om dette under, blev de vrede, da de antog, at det var en løgn«. Bispen kom til stede i Vestervig, lod tænde et bål midt i kirken og kastede knoglerne derpå, men de sprang straks ud af ilden og anbragte sig selv på alteret. Thøgers hellighed var dermed bevist, og han blev fra da af æret som helgen. (Fig. 1)
Fig. 1. Skt Thøger med sin kirke (dog ikke den kvistbyggede, som legenden beskriver). Senmiddelalderligt kalkmaleri i Skive Kirke. - Fot: Ingolf Simonsen.
Det er vanskeligt i denne historie at udskille sandhed fra digt, men selve Thøgers eksistens hører dog antagelig til det førstnævnte, og de optrædende personers navne lader ane, at han har virket i midten af 1000-tallet. Den norske konge, Olav, som Thøger først tjente, kan være Olav den Hellige, som døde 1030, og danskekongen Svend må da være Svend Estridsen, der besteg tronen 1047. Om Alfrik (Alberik) vides det, at han overtog det nyoprettede bispedømme nord for Limfjorden omkring 1060; han var områdets anden biskop, men i virkeligheden dets første, eftersom hans forgænger, Magnus, omkom ved en ulykke straks efter udnævnelsen. Ved Thøgers virke som hedningemissionær kan der måske sættes spørgsmålstegn, kristendommen var jo indført i Danmark hundrede år tidligere, men netop i rigets udkanter kan der vel nok have været et og andet at rette. Helgen blev han i hvert fald skønt næppe godkendt af paven, som legenden beretter. Det var i øvrigt heller ikke nødvendigt på den tid, bispelig accept var nok.
Af Thøgers primitive kvistkirke, hvis den har eksisteret, er der aldrig fundet spor; vi kender kun dens efterfølger, der var af sten, som det sig hør og bør. I 1100-årene kom et kloster til, en magtfuld institution under augustinerordenen, og den havde naturligvis sin egen kirke, så nu må Vestervig vel efterhånden siges at være tilbørligt kristnet. Byen blev, takket være Thøger, et religiøst center med nær tilknytning til bispesædet i Børglum. Efter Reformationen skete der store ændringer, den gamle sognekirke blev nedbrudt, klosterbygningerne forsvandt, kun klosterkirken blev tilbage, stor og prægtig, helgenen værdig.
Begge de vestervigske kirker var naturligvis viet til Skt Thøger, og det samme var flere andre kirker rundt omkring samt - uofficielt - et antal lægedomskilder, men for langt de fleste, kirker som kilder, gælder, at de befinder sig nordligt i Jylland. Thøger var nordjydernes private helgen. Uden for Danmark var han næppe kendt.
