Jydehaderen

I de første år af krigen gjorde den danske landhær indfald i Småland. Kampen kom til at stå om flere af de stærke sydsvenske fæstninger, bl.a. Elfsborg, men de viste sig næsten umulige at indtage, hvorfor hæren i højere grad gjorde sig bemærket ved plyndringer i de sydsvenske landsdele. De langstrakte felttog gennem de svenske skove tærede kraftigt på rigets finanser, da Frederik 2.s styrker for en stor del bestod af lejesoldater.

Den danske flåde skulle følge landhæren og yde støtte fra søsiden og, når lejlighed bød sig, svække eller tilintetgøre den svenske flåde for at kompromittere fjendens forsyningssituation. Flåden, der bestod af beskedne 33 fartøjer, stod under ledelse af Herluf Trolle. I krigens første år var han blevet gjort til admiral og øverstkommanderende for de danske flådestyrker, og allerede i de første måneder af embedet havde den danske admiral klaget sin nød til både kongen og rigshofmester Mogens Gyldenstjerne over de kummerlige forhold ombord på de danske skibe og den store mangel på forsyninger. Imidlertid fik flåden støtte af skibe fra Lübeck, danskernes allierede.

Den danske flåde var i begyndelsen af maj 1564 stået til søs, men først i slutningen af måneden fik man kontakt med de svenske flådestyrker ud for Ølands nordkyst. Den svenske flåde bestod af mere end 16 større fartøjer og var i modsætning til danskernes flåde professionel, veludstyret og kampvant. I spidsen for svenskerne stod den erfarne admiral Jacob Bagge, der året forinden havde haft held til at slå den danske flåde i en af søkrigens første træfninger. Han havde i den forbindelse taget den tidligere danske admiral Johan Brockenhuus til fange og i triumf ført ham til Stockholm. Den svenske admiral førte an ombord på flagskibet Mars, der som følge af sin størrelse gik under tilnavnet Makalös. Det mageløse fartøj var dog blandt danskerne i højere grad kendt ved sit fjendtlige sindelag, hvorfor det blev døbt ­Jutehataren, altså Jydehaderen. Kært barn har mange navne.