Juleevangelium
I vrimlen af »folkeboger«, som efter bogtrykkerkunstens opfindelse spredtes over Europa, og som gennem de følgende århundreder bidrog væsentligt til menigmands såvel opbyggelse som underholdning, har én titlen Jesu Barndoms Bog; den er trykt i København 1508, men har utvivlsomt eksisteret i håndskriftform før den tid. Som en prøve hidsættes her beretningen om Jesu fødsel, juleevangeliet. Grundlaget er naturligvis Biblens fremstilling, men heri er indvævet senere legender samt optrin fra et syn, den hellige Birgitta af Vadstena havde, da hun 1372 besøgte Bethlehem. Også forfatterens egen tid har selvsagt sat sig spor.
Af Redaktionen
Da Jomfru Maria var med Jesus, da kom der bud, at hver mand skulle fare til den stad, som han fødtes i, og skulle give kejseren af Rom en sølvpenning til skat, og Josef var født i Bethlehem. Derhen for han og tog Jomfru Maria og satte hende på et æsel. — Og de red ind i Bethlehem. Det var da nat, og alle døre var lukkede. Da kom englen og ledte æslet hen til et øde hus, hvor Gud ville lade sig føde. Og Josef bandt æslet hos en okse ved en krybbe. Da fornam Jomfru Maria, at hendes tid var kommet, at hun skulle føde Jesus Guds søn, og hun redte sig til med stor ydmyghed. Også Josef fornam, at den tid var kommet, hvor Jomfru Maria skulle føde sin benådede søn. Da løb han straks i byen og fik fat i to kvinder, som plejede at være hos andre kvinder, der skulle føde børn, og fik dem med sig til Jomfru Maria.
Den tid Josef var bortgangen, da afførte Jomfru Maria sig sin hvide kjortel, men blev i sin særk og tog sit klæde af og løste sit hår og lagde det ud på ryggen og faldt på knæ og bad til Gud Fader. Da kom der et meget fagert skin, og hun foldede sine hænder, og — dér fødte hun sit barn Jesus, Guds søn, med stor ære og glæde. Jomfru og moder uden al ve. Og Guds engle de kom fra himlen og gjorde dem stor lov og tjeneste, som barnet lå. Da sagde Jomfru Maria: »Vær velkommen min herre og min Gud og min kære søn«. Barnet begyndte at græde lidt og skjalv af den kulde, som gik af gulvet. Da bøjede moderen sig ned og tog barnet op til sig med stor glæde og ydmyghed og lagde det til sit bryst og varmede det og satte sig ned og tog et linklæde og lagde om barnet og svøbte det uldne uden omkring. — Så tog hun et andet klæde og bandt om barnets hoved og lagde ham i krybben. (Fig. 1)
Fig. 1. Det er folkebogens version af juleevangeliet, vi ser i Reerslev Kirke ved Roskilde. Det nyfødte Jesusbarn ligger foran den knælende Maria. I baggrunden oksen og æslet ved krybben. - Fol: Ingolf Simonsen.
Først nu kom Josef ind med stor ydmyghed. Da han så barnet, faldt han ned på sine knæ og bad til barnet, og den tid Jomfru Maria lagde barnet i krybben, da holdt oksen og æslet sig fra krybben og nejede med deres hoved og faldt på deres knæ og vedkendte sig deres herre og skaber. Da gik de to kvinder ind til Jomfru Maria og bød sig til at hjælpe, men hun viste dem barnet, og de så, at hun behøvede ikke hjælp —. Så greb den ene kvinde med sin hånd og ville tage på Jomfru Maria, og straks henvisnede hendes hånd. Da græd hun såre og bad Jomfru Maria forbarme sig. Jomfru Maria sagde, at hun skulle bede barnet forlade hende hendes skyld, og det gjorde hun; hun bad barnet tilgive hendes onde gerninger. Straks fik hun sin hånd igen —.
På marken var der hyrder om natten, fordi der er ikke så streng en vinter, som hér er. Den samme nat ved midnatstid, som Gud var født, da kom englen til hyrderne og sagde: Vi kundgør jer en stor glæde, at Guds søn har taget menneskeskikkelse og er født i nat af en ren jomfru i Bethlehem. Da sjunge englene Gloria in excelsis deo, og de hørte mange engle sjunge Guds pris med dem. Hyrderne gik straks til Bethlehem og bad til barnet og fandt det i en krybbe, som englene havde sagt dem, og sagde, hvad englene havde sagt dem. Da gik Josef bort i byen og fik et andet hus til Jomfru Maria, og den samme nat sprang en kilde i Rom og flød olje dag og nat. Det så mange folk, og den samme nat gik kejser Augustus og så op i himlen og så en stjerne. I den stjerne stod en jomfru og havde et barn på sin arm. — Da kom en gammel frue, som hed Sibilla, og sagde: Den stjerne betyder, at Kristus er født af en ren jomfru, der aldrig har haft at gøre med en mand. Det barn er Guds søn og skal vorde konning i Jerusalem og over hele jorden.