Juleevangelium

Da Jomfru Maria var med Jesus, da kom der bud, at hver mand skulle fare til den stad, som han fødtes i, og skulle give kejseren af Rom en sølvpenning til skat, og Josef var født i Bethlehem. Derhen for han og tog Jomfru Maria og satte hende på et æsel. — Og de red ind i Bethlehem. Det var da nat, og alle døre var lukkede. Da kom englen og ledte æslet hen til et øde hus, hvor Gud ville lade sig føde. Og Josef bandt æslet hos en okse ved en krybbe. Da fornam Jomfru Maria, at hendes tid var kommet, at hun skulle føde Jesus Guds søn, og hun redte sig til med stor ydmyghed. Også Josef fornam, at den tid var kommet, hvor Jomfru Maria skulle føde sin benådede søn. Da løb han straks i byen og fik fat i to kvinder, som plejede at være hos andre kvinder, der skulle føde børn, og fik dem med sig til Jomfru Maria.

Den tid Josef var bortgangen, da afførte Jomfru Maria sig sin hvide kjortel, men blev i sin særk og tog sit klæde af og løste sit hår og lagde det ud på ryggen og faldt på knæ og bad til Gud Fader. Da kom der et meget fagert skin, og hun foldede sine hænder, og — dér fødte hun sit barn Jesus, Guds søn, med stor ære og glæde. Jomfru og moder uden al ve. Og Guds engle de kom fra himlen og gjorde dem stor lov og tjeneste, som barnet lå. Da sagde Jomfru Maria: »Vær velkommen min herre og min Gud og min kære søn«. Barnet begyndte at græde lidt og skjalv af den kulde, som gik af gulvet. Da bøjede moderen sig ned og tog barnet op til sig med stor glæde og ydmyghed og lagde det til sit bryst og varmede det og satte sig ned og tog et linklæde og lagde om barnet og svøbte det uldne uden omkring. — Så tog hun et andet klæde og bandt om barnets hoved og lagde ham i krybben. (Fig. 1)