Jordovne
»Kogegruber« er et velkendt arkæologisk fænomen, men ikke altid modtaget med begejstring af udgravere, da indholdet som regel indskrænker sig til nogle ildskørnede sten. Dateringen, når en sådan kan gives, peger næsten altid mod den senere del af bronzealderen, et ret snævert brugstidsrum, hvor gruberne til gengæld optræder i store mængder. På Skamlebæk-bopladsen, der er omtalt andetsteds i bladet, var antallet enormt, og de implicerede fik interesse for dem. At de har med madlavning at gøre, er nærliggende, og tilsvarende kendes da også mange steder i verden helt op til nutiden. Betegnelsen »kogegruber« er dog misvisende, de burde hedde »stegegruber« eller – bedre – »jordovne«.
Af Lise Eskildsen
Størrelsen af gruberne kan variere en del, men ellers er de ret ensartede: bunden pakket med ildsprængte sten, hvorover kan ligge måltidsrester, og ellers almindelig affaldsblandet fyldjord, som man kan møde den overalt på bopladsen. I nogle få gruber danner stenene flere lag, mens et andet mindretal har striber af sod og trækul. Bortset herfra er der ingen direkte spor efter anvendelse af ild i gruberne (Fig. 1, Fig. 2, Fig. 3). Den kraftige opvarmning af stenene må være foregået andetsteds, formodentlig i nærliggende store bål, hvis rester forlængst er bortpløjet.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Bronzealder (1700 til 501), Yngre bronzealder (1100 til 501)
Udgave: Skalk 1979:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
Præsteindberetningerne
Ret og skel
Trommen
Fordrivelsen fra Salzburg
