Jordbordet
Den jyske hede, da den var i sin velmagt, gemte mange arter af fortidsminder under sit lyngtæppe, nogle store og vidt synlige, andre ganske små, så ubetydelige. at de med første pløjning var totalt udslettede. Til de sidste hører nogle karakteristiske firkantede eller runde grøftanlæg, som forskerne nok har været opmærksom på, men aldrig skænket den helt store interesse. Formodentlig eksisterer de endnu hist og her i ubemærkethed, men vi vil i vor beskrivelse støtte os til optegnelser fra de første tiår af århundredet. Dengang var der i hvert fald flere af dem.
Af Harald Andersen
Et jordstykke på nogle få kvadratmeter indhegnet med en tilgroet rende af rektangulær eller kredsrund form, ofte med en afbrydelse i østsiden, det var i al enkelhed, hvad man så. Undertiden kunne der uden for renden være en lav jordvold, åbenbart dannet af den opgravede jord. Det hele kan minde om en hustomt, ganske vist meget lille, men den forklaring dur ikke. det er tydeligt, at renden er efterladt åbentstående. Hvad kan det da være? Ja for engangs skyld behøver vi ikke at gætte. Brugen er kendt fra overleveringen, men det var rigtignok i sidste øjeblik, den blev nedtegnet. Mænd som Evald Tang Kristensen og H. P. Hansen har, også på dette felt, indlagt sig uvisnelig fortjeneste. (Fig. 1)
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 1977:4
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
