
Jernlænken fra Fæsted – et spor efter tidlig Odinkult?
En jernlænke fundet i en kultbygning fra jernalderen har måske fungeret i en offerhandling. Er der tale om et menneskeoffer, eller har lænken mere været en rituel rekvisit?
Af Kent Otte Laursen og Lars Grundvad

Fotos: Silja Arnfridardottir Christensen, Museet Sønderskov.
Fundet af en jernlænke – en formodet slavelænke fra Romerriget – vakte opsigt i 2021 da Slots- og Kulturstyrelsen præsenterede årets top 10 over de mest spændende danske fund og udgravninger i det forgangne år (fig. 2). Fundet blev indledningsvist tolket som et bevis på slave- eller fangeudveksling mellem Norden og de romerske provinser. Naturvidenskabelige analyser havde nemlig vist, at metallet i lænken stammede fra England, hvor nogle af de bedst kendte romerske slavemarkeder fandtes.
Men er det muligt, at lænken kan rumme flere fortællinger end den tragiske beretning om udvekslingen af tilfangetagne mennesker? Lænken blev trods alt opdaget nederst i et stolpehul tilhørende en kultbygning, og tilmed i en af husets yngre faser, hvorfor den skal dateres til yngre romersk eller tidlig ældre germansk jernalder (ca. 200-450). Kan lænken være et af de ældste beviser på dyrkelsen af selveste Odin – gudernes konge og gud over bl.a. krig, visdom, sejd (trolddom) og skjaldekunst? Ved at kombinere arkæologien med skriftlige kilder, selv om disse ikke er ganske samtidige i tid og rum med lænken, er det vores overbevisning, at vi kan komme lidt tættere på religionens udførelse i det førkristne Norden og lænkens betydning.
Læs alle artikler
Abonnement 275 kr./år Læs denne artikel
20 kr. for 30 dage
Skalk 2025:1 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl.
Læs endnu mere om fortiden

Den gådefulde sø

Myrebad

Kejserindens livret

Våbenlager

