Jeg rister bodruner, jeg rister bjærgeruner

For tiden kender vi henved 1100 norske indskrifter med yngre runer, d.v.s. indskrifter som er skrevne i vikingetid eller middelalder. Før udgravningen på Bryggen tog sin begyndelse, regnede vi ikke med mere end ca 600, så nu nærmer vi os altså med raske skridt fordoblingen. De nyfundne indskrifter udgør et enestående vigtigt materiale. Ikke bare, fordi det er stort, men fordi det er så varieret med hensyn til indhold, og fordi det er kommet frem ved systematisk gravning, der muliggør ret nøjagtige dateringer. Det er ikke så lidt, vi på denne måde kan få at vide om skrivefærdighed, tanker og forestillinger blandt jævne bergensere til skiftende tider i middelalderen. En bred analyse af dette stof skulle til sin tid kunne give et tilskud til kulturhistorien, som man ikke kan vente at finde i det materiale, historikerne almindeligvis arbejder med.

Indholdet af indskrifterne er varieret og spænder fra praktisk brug i dagliglivet på Bryggen til sort magi, fra den inderligste kristne bøn til den groveste obscønitet, og på mange måder får de menneskene bag oldsagerne og bygningsresterne frem i lyset. De allerfleste indskrifter findes på træsager, men de kan også optræde på andre ting som sko, knivskafter, skeer og tilfældige suppeben, som er fisket op af kødgryderne; selv på lerkar finder vi runer. Træsagerne omfatter træstykker af tilfældig form og pinde, som er tilskåret specielt for at blive beskrevet med runer.

Det er ikke usædvanligt, at ejeren har skrevet sit navn og maske udtrykkeligt meddelt, at han ejede tingen. På denne måde har man sikret sig mod forbytning og tyveri. Sådanne ejermærkninger findes på brugsting, men almindeligst dog på små træpinde, som vi med et moderne navn kan kalde mærkesedler. De er af forskellig type, men fælles for alle er indskrifterne, som slet og ret fortæller, hvem der er ejeren. »Arne ejer«, »Torlak ejer« o. s.v. Vi kender indtil nu ca 100 sådanne mærkesedler. De fleste navne er som venteligt, norske, men der findes også udenlandske som de tyske Heinrik og Didrik og en Botleifr, som vel kan være gotlænding. De repræsenterer det fremmede indslag i handelen på Bryggen. Kun to mærkesedler giver oplysning om arten af varen. I begge tilfælde drejer det sig mærkeligt nok om garn.