Jeg går i fare –

Midt under stormen på Dybbøl 18. april 1864 lå en lille skare soldater på skansevolden og sang Brorsons salme »Jeg går i fare, hvor jeg går«. Pludselig blev der kommanderet til udfald. Den ledende officer sprang op på volden, men idet han råbte »Nu frem, folk, i Jesu navn!«, blev han skudt gennem hovedet. Soldater har til alle tider haft behov for midt i krigens gru at samle mod eksempelvis gennem afsyngelsen af opbyggelige salmer eller ved indtagelse af alkohol. Når episoden med de syngende soldater ved Dybbøl fortjener opmærksomhed, skyldes det, at soldaterne var blevet inspireret til at synge af en af hærens feltpræster.

Af Morten Mandel Refskou

Syv gejstlige, ledet af feltprovst Erik Høyer Møller, var tilknyttet den danske hær i 1864. En af dem var den unge Johannes Clausen, som virkede i Fredericia. Dermed er vi tilbage ved de syngende soldater på Dybbøl. Blandt dem hørtes en røst, den unge bondekarl Jens Jensen fra Javngyde ved Skanderborg, kaldet Jens Javngyde. Han var ikke glad for krigen og dens usikkerhed. En dag i marts, mens hans regiment var i Fredericia, gik han nedtrykt rundt i byen. Ved en indskydelse gik han ind i Trinitatis Kirke for at høre et trøstende Guds ord, og tilfældet ville, at Johannes Clausen den dag talte over Esajas’ Bog 40,1: »Trøster, trøster mit folk«. Clausens prædiken gjorde Jens Javngyde så glad, at han vel tilbage på sin post ved Fredericias vold begyndte at synge.