Jammersminde
Den af Absalon byggede borg, som dannede kernen i det ældste København, blev under Valdemar Atter- dag indtaget af hanseater- ne, som rev den ned til grunden; de forudså vel, at den senere kunne blive dem til besvær. Det nye Københavns slot, som rejste sig på ruinen, og som må have stået færdigt i begyndelsen af 1400-årene, blev kongeslot og fungerede som sådant indtil 1730’erne, da det måtte vige pladsen for det første Christiansborg. Det undergik mange ombygninger i sin 300-årige levetid, men dets dominerende element var gennem hele perioden det store firkantede hovedtårn, som – formentlig på grund af sit blytag – gik under navnet Blåtårn.
Af Harald Andersen
Blåtårn er vel oprindelig bygget i forsvarsøjemed, men fandt hurtigt anvendelse som statsfængsel. Her, i sit eget hus, anbragte kongen sine og rigets fjender; så vidste han, hvor han havde dem. Blandt de mange, som tårnet har huset, er adskillige kendte navne: Didrek Slagheck, Torben Oxe, Knud Gyldenstjerne, Joachim Rønnow og – naturligvis – kongedatteren, hvis lange fængselsophold satte sig spor i vor litteratur. Det er dog ikke det »jammersminde«, der her skal tales om. (Fig. 1)
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Renæssance (1536 til 1659)
Udgave: Skalk 1969:5
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
