Ikke en sky og ikke en vind

I stationsbyen Lundby i Sydsjælland boede for knap hundrede år siden to brødre, Frank og Svend Olsen. På sine ældre dage nedskrev Frank sine erindringer, hvor han beretter om jagt, fiskeri og dyreliv i det store mosedrag mellem Lundby og Køng, før afvanding og opdyrkning satte ind i 1930’erne.

Af Axel Degn Johansson

Drengene havde specialiseret sig i geddefangst. Fiskeriet foregik med stang, i hvis ene ende var fastgjort en løkke af tagtækkertråd eller e-strengen fra en violin. Når man gik ganske stille langs en af mosens kanaler eller grøfter, kunne man i klart vand få øje på en gedde. Så gjaldt det om at liste løkken om gedden bagfra, føre den frem til bag ved gællerne og så med et ryk hive fisken op på land. Særligt om foråret var fangsten god. Frank huskede, at broderen på gode morgener vækkede ham med råbet »Ikke en sky og ikke en vind!« Hvis der var krusninger på vandet eller gråvejr, kunne man nemlig ikke se fiskene.