Idrisis verden

Vikingerne nåede på deres togter vidt ud over Europa og langt ind i de arabiske lande. Der er ingen tvivl om, at deres geografiske begreber var veludviklede, men de knappe sætninger på runestenene siger ikke meget om deres indtryk af fjerne riger. Araberne var længere fremme i skrivekunsten og heller ikke hjemmefødninge, så fra dem har vi adskillige beretninger om vore forfædres skikke og hjemland. Velkendt er fortællingen af Ibn Fadlan, en araber på rejse i Rusland, om hvordan nordiske vikinger i begyndelsen af 900- årene stedte en afdød høvding til hvile under udfoldelse af alskens ceremonier. En anden araber skildrer Hedeby og livet dér – ikke mindst indbyggernes sangkunst gjorde indtryk på ham, om ikke for det gode.

Af Thomas W. Lassen og Per Kristian Madsen

Billede

I første halvdel af 1000-årene slog en flok normanner sig ned i Syditalien, og senere erobrede de Sicilien, hvor de oprettede et kongerige med hovedstaden Palermo. (Fig 1) Her udfoldede sig, især under kong Roger 2.s regering (1130-54), et broget hofliv med kunstnere og lærde fra alle Middelhavsområdets kulturer og religioner. Baggrunden var en indbringende handelsvirksomhed, som den frodige ø med sin gunstige beliggenhed midt i Middelhavet havde alle betingelser for. Det affødte en blandingskultur, bemærkelsesværdig ved sin tolerance og den interesse for hinandens udvikling og viden, indbyggere og tilrejsende viste. Til dette samfund ankom i 1130’erne en araber ved navn al-Idrisi som flygtning og fandt ly ved den kristne normannerkonges hof.

Periode: Middelalder (1050 til 1535)

Udgave: Skalk 1981:3

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.