
Ideer på vandring
Ragekniven har påkaldt sig interesse i de seneste år, og det er der god grund til. For på rageknivene fra yngre bronzealder (1100-500 f.Kr.) optræder en forunderlig billedverden, hvor solskibe, solheste, natslanger og fisk boltrer sig på rageknivenes blade. Gennem denne miniaturekunst ledes vi ind til en central myte i bronzealderens religion: fortællingen om solens evige færd over himlens bue om dagen og gennem underverdenens mørke om natten (se Skalk 1999:5 og 2002:1).
Af Flemming Kaul
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

Slidspor og opskærpning fortæller, at ragekniven blev brugt til barbering mange gange. Men dens betydning må række langt ud over det praktiske; det viser de hellige billeder. Vi må forestille os, at ragekniven blev givet til den unge mand i forbindelse med særlige ceremonier, der fandt sted ved overgangen fra barn til voksen. Her blev den unge mand indviet i religionens mysterier og kunne bagefter betragtes som voksen. Ragekniven kan ses som en særlig »konfirmationsgave« – en smuk kombination af billedbibel og barbermaskine.
Ragekniven havde da været anvendt i Norden i nogle hundrede år, men uden billeder på fladerne. Det kan virke lidt tamt, når den eneste dekoration på bladet selv er vinkelbånd eller rækker af trekanter langs ryggen, men så kedelige er de nu heller ikke. For grebet er som regel prydet med et plastisk hestehoved. Især blandt de tidligste rageknive er hestehovedet ganske naturalistisk udformet, nogle gange et lille mesterværk i miniature, hvor der er kælet for hestens træk (se Skalk 2009:2). Ragekniven var sandelig af betydning, når den blev valgt som medium for den tidligste plastiske kunst i Nordens bronzealder.
Udgave: Skalk 2014:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
