
I kongeligt ærinde
Som et levn fra middelalderen fandtes der indtil midt i 1600-årene en kongelig ret til i købstæderne at rekvirere heste og vogne til transportbrug, de såkaldte vognægter. Ordningen blev administreret af byfogeden, der modtog bøder for uægteskabeligt samkvem, afgifter på arveparter i fjernere led og på retstvister. Af disse indtægter blev vognmænd betalt for på byens vegne at stille vogne til rådighed for kongen.
Af Bjørn Westerbeek Dahl

Kørslerne var omfattende. Alle beskæftigede ved hoffet såsom køkkenfolk, musikere og bygningshåndværkere havde denne ret. Også kørsel i offentligt eller statsligt ærinde faldt ind under ægterne. Det kunne være kørsler med soldater, lensmænd, rentemestre, toldere og præster.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Renæssance (1536 til 1659)
Udgave: Skalk 2010:2
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





