
I en kælder…
Arkæologisk arbejde byder ofte på oplevelser, men de virkelig store er der langt imellem – så langt, at enhver udgraver må være henrykt for blot én gang i livet at stifte bekendtskab med dem. Noget i den retning fornemmede undertegnede, da han sidste efterår mod afslutningen af en udgravning stod i et 2000-årigt rum med et helt overdådigt og tilmed usædvanlig velbevaret indhold. Nej det var ikke en fyrstegrav, men noget der, skønt på et jævnere plan, i virkeligheden er langt sjældnere: en kælder fyldt til bristepunktet med vinterforråd. En fastfrosset situation fra oldtidens dagligdag. I utroligt mange detaljer viser den livet, som det levedes af kimbrernes samtidige og naboer.
Af Jørgen Lund

Vi skal til Vendsyssel, men ikke meget nord for Limfjorden. Fra en tidligere Skalk-artikel (1976:4) vil man huske Overbygård-landsbyen med de mærkeligt neddybede huse; den måtte, mente vi dengang, være anlagt omkring Kristi fødsel og opgivet et par hundrede år senere. Ved den fortsatte undersøgelse er fundet adskilligt flere husgrunde, deriblandt nogle med væggrøfter, som uheldigvis har lidt en del under dybdepløjning. Denne hustype var i brug gennem hele den keltiske jernalder og peger altså mod en lidt ældre oprindelse, end vi hidtil havde regnet med. Rester af en indhegning kan med lidt god vilje tolkes i samme retning. Blandt fundene var også en kælder – ikke blot et neddybet hus, men et regulært underjordisk rum med stolpebåret loft. Desværre var den uden indhold. Nogle små ukarakteristiske skår gav intet sikkert grundlag for datering.
Da sidste efterårs kampagne led mod afslutningen, dukkede endnu en kælder op; der er næsten tradition for, at de bedste fund gøres på dette lidt ubelejlige tidspunkt. I modsætning til den tidligere kælder var denne brændt, hvad vi beklagede mindre, end man sikkert har gjort dengang. Chancerne for gode fund blev jo dermed langt større. Der var intet at betænke sig på, hvad der var begyndt, måtte føres til ende trods den dårlige årstid (Fig. 1). Dog nøjedes vi med at udgrave to tredjedele af bundlaget på selve stedet, resten blev, som en kæmpestor jordblok, ført til Forhistorisk Museum, hvor undersøgelsen kunne fortsætte under mere betryggende former og med let adgang til eksperthjælp.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jernalder, Førromersk jernalder
Udgave: Skalk 1978:1 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
