Hyp

1975 genoptoges efter 20 års pause udgravningen af det store jernalderofferfund i Illerup ådal ved Skanderborg (se Skalk 1976:3). I de forløbne fire år er knap en halv tønde land blevet gennemsøgt og henved 3000 genstande – først og fremmest våben, men også meget andet – fremdraget til supplering af det tidligere fundne. Helhedstolkningen er der ikke rokket ved: krigsbytte udlagt af sejrherrer som tak for guddommelig hjælp under slag. Også tiden ligger fast: århundrederne efter Kristi fødsel.

Af Jørgen Ilkjær og Jørn Lønstrup

Billede

Fundet som helhed må vi lade hvile i denne omgang, kun en detalje skal fremlægges som eksempel på, hvad det kan yde. Ved den første udgravning blev fundet skeletter af to heste, men uden mindste spor af seletøjet. Det (eller noget tilsvarende) er fremkommet ved den nye undersøgelse: en dynge beslag, der sikkert har med hestetøj at gøre; et af dem har i hvert fald notorisk siddet på en sadel. Flere lignende beslagsdynger træder hjælpende til, og hvad der endnu mangler, kan suppleres fra de andre store våbenofferfund. Alt taget i betragtning har vi kunnet danne os et ret fyldestgørende billede af jernalderhestens påklædning. Nogle af de fundne beslagstyper skulle ellers, efter gængse forestillinger, have hørt til krigerens personlige udstyr. Han må tilgive, at vi berøver ham dem.


Det bemærkedes i dyngen med sadelbeslaget, at genstandene optrådte parvis. Seks af dem – to remspænder og to gange to prydplader – var alle af nøjagtig samme bredde og kan antages at have siddet på en og samme, nu forsvundne, rem; læder har desværre sjældent kunnet bevares i mosen. Fra det store Thorsbjergfund kendes flere lignende sæt, men vi har den fordel direkte at kunne studere beliggenheden og derigennem danne os et indtryk af remmens længde og forløb. Vi mener, der er tale om en »rumperem«; den har gået fra sadlen, under halen på hesten og tilbage igen til sadlen, hvis tilbøjelighed til at glide frem på hesteryggen dermed var stoppet (Fig. 1). Til at holde rumperemmen oppe behøvedes tværremme; hertil passer nogle mindre prydbeslag, som også fandtes i dyngen. Et gehæng af smalle daskende remme med metaldupper i enderne gjorde det ud for pynten. Også disse remme var naturligvis forsvundet, men dupperne var tilbage: 35 fordelt på to grupper, en til hver side af hesten. Rumperemsarrangementet er kendt fra billeder på samtidige romerske soldatergravsten (se titelfotografiet) og på vor hjemlige Gundestrupkedel.


Udgave: Skalk 1979:4 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.