Hvor fordum hofmænd vandrede

»Jeg betrådte Hirsholm slot med sørgmodige følelser, og jeg forlod det ikke mindre sørgmodigen. Man forbavses over den menneskelige kraft, når man ser Ægyptens pyramider, der har trodset tre årtusinder, men man harmes, når man ser en kongeborg, der ikke har formået at modstå tre decennier, uagtet der er blevet anvendt så meget på den«. Med disse linjer udtrykker en rejsende sine følelser efter et besøg på Hørsholm slot i Nordsjælland; beretningen er trykt i »Nyeste Skilderi af København«, 14. april 1807. Han glæder sig over den fredelige landlige idyl og de gode mennesker, hist »en blufærdig bondepige«, her »en landbo i søndagsdragt«. Tro mod romantikken tilsætter han et stænk oehlenschlägersk aftenstemning: efter en mageløs solnedgang træder »månen med sit blege skin« frem, og landsbyklokken lyder »med hule slag«. Vort sind skulle hermed være passende stemt til beretningen om hans vandring i slottet. (Fig. 1)

Af Wivan Munk-Jørgensen