Hvis vægge kunne tale

På et bakkedrag i nærheden af Holbæk ligger Sønder Asmindrup Kirke; en lille landsbykirke, der som de fleste andre i landet har 800-900 år på bagen. Inde i kirkens kor er der på nordvæggen kradset en række runeindskrifter, som blev fundet under hvidtekalken, da man i 1909 restaurerede kirkens kalkmalerier. Indskrifterne står i dag 120-150 cm over det nuværende gulv, som er stærkt forhøjet efter en ombygning af kirken i 2018-2019 (fig. 3). Det vil sige, at indskrifterne højst sandsynligt har været i øjenhøjde i middelalderen. De fleste af indskrifterne er endnu synlige på væggen, og særligt én af dem tiltrækker sig opmærksomhed. Det er en indskrift, som er ristet i to linjer – øverste linje består af runer, og den nederste består af en blanding af runer og latinske bogstaver. Runerne og bogstaverne er relativt beskedne i størrelse, kun ca. 2,2-2,4 cm høje, men de fremstår meget tydeligt på den lyse væg, fordi tegnenes furer har været fyldt op med trækul. Teksten står så at sige sort på hvidt (fig. 1).