
Hvilshøjkvindens hår
Den bekendte egekistegrav fra Skrydstrup i Sydjylland har blandt mange andre interessante oplysninger også givet os indblik i, hvordan en fornem bronzealderkvinde satte sit hår. Den dér fundne frisure har kunnet rekonstrueres i alle detailler. Nu er et nyt fund kommet til. Det fordunkler ikke det gamle, som i enhver henseende er enestående, men har dog tilført os ny og vigtig viden om denne side af oldtidskvindens legemspleje.
Af Ebbe Lomborg
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

I den overpløjede Hvilshøj i Karby sogn på Mors fandt forstander Willemoes Nielsen ved en undersøgelse for Morslands historiske Museum i 1959 en mindre stensat grav. Ved åbningen viste der sig rester af tøj. Nationalmuseet blev derfor tilkaldt. Under ledelse af museumsinspektør Ørsnes blev kistens skrøbelige indhold indgipset og ført til Nationalmuseet, på hvis konserveringsanstalt den nærmere undersøgelse fandt sted.
På bunden af graven, som stammer fra overgangen mellem ældre og yngre bronzealder, lå de brændte knogler af den døde; efter kistens øvrige indhold at dømme har det været en kvinde. Mellem menneskebenene var der brændte knogler af et får, som må være ofret i forbindelse med begravelsen. Oven på benene fandtes nogle ubestemmelige bronzestumper samt en simpel halsring, ligeledes af bronze. Øverst lå tøjet, et groft vævet klæde uden påviselige spor af syning. Antagelig er der tale om et dækkende tæppe, som det kendes fra flere grave. Da klædet blev løftet op, løsnede der sig fra dets underside en klump, som åbenbart har ligget mellem halsring og klæde. Klumpen, der var ret dårligt bevaret, viste sig at bestå af et bundt hår, en hornkam og et bånd, som i første omgang opfattedes som et bælte. Både i Egtved- og Skrydstrup-graven er kammen jo fundet ved bæltet.
Da jeg sidste ar gennemså Nationalmuseets bestand af bronzealderkamme, slog det mig imidlertid, at der var noget usædvanligt ved dette bælte. Skønt det var meget omdannet med en stærkt filtret overflade, kunne det dog flere steder ses, at der var tale om en bred, tvundet snor, ikke om et vævet bånd som de normale bronzealderbælter.
Udgave: Skalk 1964:2 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
