Hvidings vikinger
I det nøgne flade landskab sydvest for Ribe ligger ensomt, næsten ude ved marskkanten, Hviding kirke. Man har undret sig o-ver den mærkelige placering, og forbavselsen blev ikke mindre, da en undersøgelse i 1960’erne, foranlediget af et restaureringsarbejde, viste, at kirken har haft to store tårne, og at det var planlagt at gøre den treskibet (se Skalk 1964:3). Man har, herude ved marsken, været godt igang med at bygge en miniatureudgave af Ribe Domkirke -og som denne i tufsten fra Rhinegnene.
Af Stig Jensen
Ved udgravningen afsløredes det, at kirken er opført på kulturlag fra en ældre bebyggelse. Nedgravet gennem disse lå flere grave, som må være ældre end stenkirken og måske har hørt til en forgænger af træ. Allerede dengang gjorde man sig mange tanker om de kræfter, der har stået bag det omfattende kirkebyggeri, og ganske naturligt blev der peget på, at indtægterne fra handel kunne have spillet en rolle. Gennem skriftlige kilder vides det, at kysten ud for kirken – Hviding Nakke – var en vigtig ladeplads for skibsfarten i middelalderen.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jernalder (500 til 749), Vikingetid (750 til 1049)
Udgave: Skalk 1987:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
Ejsbølfundet
Boeslunde-guld
Den brændte stok
Kapitæler
