Hver fugl synger med sit næb

To unge danske mænd anlagde i 1840’erne hver sin håndskrevne visebog. De havde selv valgt hvilke viser, de ville skrive ned, og bøgerne giver derfor et indblik i de to mænds tanke- og forestillingsverden. Som vi skal se, er der tydelig forskel på de viser, som selvejerbondens og landarbejderens søn ønskede at synge. En håndskrevet visebog er en samling af sange, som ejeren har ønsket at besidde; den kan være optegnet efter skriftlige eller mundtlige kilder. Visebogsejeren udvælger sine viser og kan desuden finde på både at omskrive forlægget og at digte nye viser.

Af Jens Henrik Koudal

Log ind eller opret en konto for at læse denne artikel.