Hver fugl synger med sit næb
To unge danske mænd anlagde i 1840’erne hver sin håndskrevne visebog. De havde selv valgt hvilke viser, de ville skrive ned, og bøgerne giver derfor et indblik i de to mænds tanke- og forestillingsverden. Som vi skal se, er der tydelig forskel på de viser, som selvejerbondens og landarbejderens søn ønskede at synge. En håndskrevet visebog er en samling af sange, som ejeren har ønsket at besidde; den kan være optegnet efter skriftlige eller mundtlige kilder. Visebogsejeren udvælger sine viser og kan desuden finde på både at omskrive forlægget og at digte nye viser.
Af Jens Henrik Koudal
Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek ejer 400 håndskrevne visebøger fra hele landet og fra mange forskellige sociale grupper. De mest kendte er de såkaldte adelsvisebøger fra renæssancen, hvis indhold blev til nationale symboler i 1800-årene under betegnelsen »Danmarks gamle folkeviser«. Mindre kendt er det, at adelsdamerne senere fik følgeskab af borgere, gårdmænd, husmænd, håndværkere, tjenestepiger og arbejdere. I alle socialgrupper har der været sangglade folk, der anlagde håndskrevne visebøger. Langt de fleste af Folkemindesamlingens bøger er fra perioden mellem 1800 og 1970. Den sidste generation af danskere er også sanginteresseret, men nu har iPods og mp3-afspillere afløst visebogen.
Læs alle artikler
Abonnement 275 kr./år Læs denne artikel
Få profil til gratis artikler
Periode: Nationalstat (1849 til 1915)
Udgave: Skalk 2012:4
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
Færdselsregulering
Da-husk på det-døde kong Valdemar
Kæmpekar
Spydsangen
