Hvem ringer klokkerne for?

En nydelig lille bronzeklokke med jern-knebel var blandt de fund, der fremkom, da kloakledningen i Slotsgade i Ribe skulle renoveres ikke langt fra det sted, hvor byens johanitterkloster og helligåndshus lå i middelalderen. Den antikvariske Samling forestod undersøgelsen. Øverst på klokken er en øsken, beregnet til ophæng, og på ydersiden af den elegant udformede klokke ses flere omkringløbende linier. Hvis man kan overføre de »rigtige« klokkers form på denne, synes tiden at være middelalderens senere del, hvilket underbygges af den keramik, der også blev fundet. Klokken må være tabt på gaden.

Af Mads Ravn

Den lille klokke står ikke alene. Ved udgravningen af en gade nord for Ribes gråbrødrekloster fandtes en lignende, og en næsten identisk fandtes i 1982 i en grav, antagelig fra 1400-årene, på helligåndshusets gravplads i Næstved. Et fjerde eksemplar fremkom ved Sankt Alberts kirketomt på Ærø (se Skalk 1998:2). Hvordan skal man nu forstå disse småklokker? Der er flere muligheder. En kan være messeklokker, som altså indgik i den katolske messe. At begge Ribe-klokkerne fandtes »uden døre«, gør det mere sandsynligt, at de har været brugt uden for kirken. Kan en procession have anvendt sådanne klokker? Måske, men den lille øsken viser, at der ikke har været noget fast håndtag.

Periode: Middelalder (1050 til 1535)

Udgave: Skalk 2001:3